tirsdag den 29. maj 2007

Morgenlys over Grand Teton

Mandag var Memorial Day i USA, hvor amerikanerne mindes deres døde i krigene. Flagene var på halv hele dagen. Allerede kl. 06.00 sad vi i bilen på vej til en lille fotosafari. Vi ville fange det første lysstråler over the Tetons. Vi havde dagen før fundet er godt sted. Schwabacher Landing skulle være stedet. Det ligger kun nogle få kilometer nord for Jackson Hole lufthavnen. Vi var ikke de eneste med den ide. Da vi nåede frem frem til den lille grusparkeringplads ved Snake River holdet der allerede otte biler.
Den næste halve time ventede vi på det perfekte lys. Vi skulle lige til at give op og videre i dagens program, da solen mod øst brød gennem skyerne og ramte bjergene vest for os. Smukt. Billeder retfærdiggør ikke dette smukke syn.

Efter Schwabacher Landing tog vi ud til Mormon Row, hvor det står en gammel lade. Vi ville tage billeder af laden med Teton-bjergene som baggrund. Lyset var perfekt. Super morgen. Det var tid til at forlade Jackson. Vi skulle mod nord gennem Grand Teton og mødes med en guide i Grant Village til middag. Han ville tage os gennem Yellowstone.
Efter morgenmad på Wyoming Inn of Jackson Hole var det afgang mod Yellowstone National Park. Turen gennem Grand Teton var en lang række af smukke fotomuligheder med Teton-bjergene som baggrund. Vi stoppede kun to gange. Første stop var ved Jackson Lake, derefter ved Jackson Lake Lodge. Inde fra hotellets opholdsstue er der gulv til loft vinduer. Mod vest ligger bjergene. Jeg får aldrig nok af at kigge på bjerge. Slet ikke når jeg samtidig kan sidde i bløde lædermøbler og nyde en god kop kaffe. Så tror jeg vi alle er til vild natur.
Fandt sted mandag morgen og formiddag.

Fakta
Wyoming Inn of Jackson Hole, 930 West Broadway, Jackson, Wy 83001-8820 - www.wyoming-inn.com

Ingen kommentarer: