I hovedtræk ser vores Wyoming og South Dakota program ud som nedenstående. Turen er tilrettelagt i samarbejde med Wyoming Travel & Tourism og South Dakota Office of Tourism.
Lørdag den 26. maj
Kl. 11.00 rejser vi med Delta fra København til USA og kommer til Jackson Hole kl. 20.35 lokal tid. Vi overnatter på Best Western Inn at Jackson Hole.
Søndag den 27. maj
Afgang kl. 6.00. Vi skal ud med Teton Science Schools’ Wildlife Expeditions og spotte dyr i Grand Teton National Park.
Frokost skal vi have på Historic Wort Hotel. Eftermiddagen bruger vi på at udforske Jackson og Million Dollar Cowboy Bar. Aftensmaden skal vi indtage på Rusty Parrot.
Mandag den 28. maj
Morgenmaden indtager vi på Wyoming Inn of Jackson inden turen går til Yellowstone National Park, hvor vi skal mødes med en park ranger. Vi tager det nedre loop i parken og gør stop ved Lake Hotel, Grand Canyon of Yellowstone, Lower Falls, Upper Falls, Grand Prismatic Hot Spring og tour the Upper Geyser.
Vi checker ind på Old Faithful Inn og spise aftensmad i restauranten.
Tirsdag den 29. maj
Efter morgenmaden fortsætter turen mod Cody, hvor bl.a. skal besøge Buffalo Bill Historical Center
Efter vi har tjekket ind på Holiday Inn tager vi ind for at se Irma Hotel, hvor vi skal spise aftensmad. Bagefter forsætter vi til Dan Miller’s Cowboy Music Revue.
Onsdag den 30. maj
Vi fortsætter mod øst. Først kører vi gennem Shell Canyon og Bighorn Mountains og forbi Devil’s Tower inden vi forlader Wyoming og kommer til South Dakota. Første stop er Spearfish og en tur ad Spearfish Canyon State and National Forest Service Scenic Byway.
Frokost indtager vi i Latchstring Village på Spearfish Canyon Lodge. Vi tager videre til Deadwood/Lead, hvor vi skal på tur med Tour Tatanka, Story of the Bison og besøge Adams Museum, Deadwoods ældste historiske museum. Vi besøger også gravene hvor Wild Bill Hickok/ Calamity Jane, Sheriff Seth Bullock blev lagt til hvile.
Kl. 18:00 skal vi være tilbage på hovedgaden i Deadwood for at være vidne til en pistolduel lige foran det historiske Franklin Hotel, hvor vi bagefter checker ind.
Aftensmad skal vi have på Gem Theatre og se den melodramatiske rettergang af Jack McCall. Bagefter skal vi besøge Saloon No 10. Det eneste museum med en bar.
Torsdag den 31. maj
Efter morgenmaden er der afgang til Mount Rushmore National Memorial med de fire præsidenthoveder hugget i sten.
"A monument's dimensions should be determined by the importance to civilization of the events commemorated. We are not here trying to carve an epic, portray a moonlight scene, or write a sonnet; neither are we dealing with mystery or tragedy, but rather the constructive and dramatic moments or crises in our amazing history." Gutzon Borglum.
Bagefter er det tid til det enorme Crazy Horse Memorial monument. Om eftermiddagen skal vi besøge Custer State Park, en af USAs største statsparker.
Vi slutter dagen af i byen Custer.
Fredag den 1. juni
Tidlig afgang til Badlands National Park Inden frokost er vi i Wall, hvor vi også skal have frokost. Bagefter går turen tilbage til Rapid City.
Eftermiddagen bruger vi på Chapel in the Hills, The Journey Museum, Prairie Edge Trading Company, Mt. Rushmore Gold and Diamond factory Tour og den unikke dyrepark Bear Country USA inden vi slutter af ved Mostly Chocolates.
Aftenen bruger vi på Fort Hays Chuckwagon Supper and Cowboy Music Show. Den sidste nat i USA bliver på Alex Johnson Hotel. Lørdag rejser vi fra USA tilbage til Danmark.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar