fredag den 1. juni 2007

Fire rockstjerner i South Dakota

Farvel til Deadwood. Vi begyndte torsdag med to af de største turistattraktioner i South Dakota. Mount Rushmore National Monument og Crazy Horse monumentet. Begge ligger i Black Hills. Første monument var det af de fire rockstjerner, Washington, Jefferson, Roosevelt og Lincoln. Fire præsidenter skæret i sten ved Mount Rushmore. Hovederne af de fire er 18 meter høje. 2 mio. turister besøger hvert år Mount Rushmore-monumentet.

Ideen til monumentet ved Mount Rushmore kom fra en lokal historiker. Ideen var at skaffe turister til South Dakota og til Black Hills. Det er lykkedes. Skulptøren Guntzon Borglum blev hyret til at forestå arbejdet. Borglum var søn af danske udvandrere fra Børglum i Nordjylland. Gutzons forældre udvandrede til Idaho, hvor han blev født, men flyttede senere til Utah.

Hvorfor lige de fire?
George Washington. Han var den første præsident og skaffede USA uafhængighed fra England. Thomas Jefferson var hjernen bag uafhængighedserklæringen. Theodore Roosevelt åbnede USA op ud mod verden og satte byggeriet af Panama-kanalen igang (Borglums argument for at Jefferson blev valgt). Abreham Lincoln afskaffede slaveriet. Alle er lige.

Efter Mount Rushmore kørte vi en halv time for at komme til et endnu større monument. Verdens største og stadig igangværende projekt Crazy Horse-monumentet.

Torsdag morgen og formiddag.

Fakta
Mount Rushmore National Memorial - America's Shrine of Democracy - www.nps.gov/moru

Ingen kommentarer: