søndag den 3. juni 2007

Wall Drug, South Dakota

I Wyoming så vi det første skilt ”Coffee 5 cent. Wall Drug”. Hvis et skilt betyder lidt ekstra kunder, hvad kunne tyve eller tusinde af skilte verden over ikke betyde?
Mellem Rapid City og Wall var der 60 skilte. Alle med en forskellig tekst og med henvisning til Wall Drug. Men hvad er Wall Drug? Hvad kunne vi forvente? Skilteskoven blev tættere og tættere, jo nærmere vi kom byen Wall.I december 1931 åbnede Hustead Drug (en kombineret håndkøb og købmandsbutik) i Wall på den amerikanske prærie. Wall ligger i South Dakota midt mellem Black Hills og Badlands. To områder som allerede i 1930’erne tog venligt imod turister. Vejene var stadig af grus, men de første kør-selv-ferier var en realitet. De rige amerikanere i øst ville opleve det rigtige Amerika.

Hustead Drug lå på hovedgaden i Wall. 8 meter facadegavl mod gaden x 20 meter var butikken og Hustead-familien af Ted & Dorethy med deres søn Bill boede de første år bagerst i den lille forretning.

Hustead Drug havde en soda-maskine, men 1930’erne var hårde og de godt trehundrede mennesker i Wall og omegn gav ikke et godt forretningsgrundlag. Lige uden for byen løber Highway 14, der forbinder Badlands og Black Hills. Selvom tiderne var hårde var der en del turister som benyttede vejen, så i 1936 kom Husteads op med ideen at servere gratis isvand til turisterne, hvis de blot kunne lokke dem væk fra den støvede landevej og ind til byen. Butikken skiftede navn til Wall Drug og grundstenen til Wall Drug-imperiet var lagt. Det første skilt ”Get a soda...Get a root beer...Turn next corner...Just as near...To Highway 16 & 14...Free Ice Water...Wall Drug” blev sat op ved Highway 14 og inden de kom tilbage til butikken var de først kunder kommet. Med det samme kunne de mærke effekten af skiltet, så hvis et skilt gav lidt ekstra kunder, hvad ville tyve skilte ikke betyde?

I dag er der mere end 200 skilte i Billboard-størrelse og flere tusinde mindre skilte. Alle er håndmalede og de fleste med en unik tekst. Nu ikke kun langs highway 14 og i South Dakota, men i de omkringliggende delstater. Butikken er nu en hel blok (cirka 150 meter mellem to gader) har flere hundrede ansatte. Mange af de lokale har eller har haft deres gang i forretningen, der nu drives af 3. generation Husteads. I højsæsonen er der 100 studerende som hjælper til. Tidligere var det amerikanske college-studerende. Nu er der stadig 100 studerende, men 65 kommer fra andre lande end USA.Wall Drug har alt i kitch, legetøj, plastik, magneter, souvenirer, bøger, klippestykker, moccasiner, bælter, kameraer, film, jagtudstyr, juveler, cowboyhatte og 6.000 par cowboystøvler for at nævne et lille udpluk af det velassorterede udvalg i Wall Drug. Bagved hovedbygningen ligger Back Yard Mall, hvor du kan vaske guld, læse om minedrift, se en 1 til 1 dinosaur og spille i videoarcaden.

Roastbeef, bønner, brun sovs og kartoffelmos er hovedretten i restauranten. Fudge (karamel) og donuts er nogle af deres specialiteter. Der er flere cafeterier og restauranter i bygningen. I Western Art Gallery & Dining Room-restauranten hænger der på væggene mere end 300 originale oliemalerier. De fleste med westernmotiver. I hjørnet, hvor vi indtog vores middag, hang to billeder som Gutzon Borglum har malet af sine ”danske” forældre. Borglum var skulptøren bag præsidenthovederne ved Mount Rushmore.

Vi brugte lidt tid på at kigge os omkring og jeg fik købt de obligatoriske t-shirts til ungerne. Så var det gjort. Wall Drug er et meget specielt sted. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. De, som forstår at skabe opmærksomhed og gøreForretningen går ifølge Rick Hustead stadig godt. Omsætningen er i marts, april og maj steget 10, 10 og 14% i forhold til sidste år. Så de er tilfredse. Alle i den del af South Dakota er tilfredse. Går det godt for Wall Drug, går det godt alle. På en varm sommerdag kommer mere end 20.000 gæster forbi Wall Drug, der så uddeler mere end 5.000 glas gratis isvand.

Fandt sted fredag middag.

Fakta
Wall Drug Store, 510 Main Street, Wall, SD 57790 - www.walldrug.com

Ingen kommentarer: