mandag den 4. juni 2007

Rapid City

Efter Wall Drug kørte vi de 90 kilometer tilbage til Rapid City, der er opkaldt efter Rapid Creek. Byen er med 60.000 indbyggere South Dakotas næstestørste.

Vi besøgte Reptile Gardens, hvor de har en af verdens største samlinger af krybdyr. De har bl.a. den eneste Taipan-slange udenfor Australien. Stewe Irwin var for nogle år siden forbi for at filme i haven og National Geographics kommer jævnligt forbi for at filme. Reptile Gardens er anerkendte ude i den store verden for deres imponerende samling af kryb.

The Journey Museum. Museet har en højteknologisk må-godt-røre udstilling, der dækker 2.5 mia år af Western Great Plains historie. Fra hvordan Black Hills-bjergene blev dannet. Geologi, arkæologi, etnografi og historie. Alt om Black Hills dækket fra tiderens morgen til den store flod-katastrofe i 1972, hvor der døde 238 personer.

Vi sluttede eftermiddagen af med et besøg på Rapid Citys største og meget flotte Prairie Edge-galleri. Imponerende samling af kunstværker primært af prærieindianere.

Inden vi skulle videre til aftenens program checkede vi ind på det historiske Alex Johnson Hotel i centrum af Rapid City. Hyggeligt hotel med masser af charme og historie. Lige ved siden af hotellet opdagede vi, at en B & B ejer og en frisør er gået igang med at "udsmykke" gyden.
Fandt sted fredag eftermiddag.

Fakta
Rapid City - www.rapidcity.travel

Reptile Gardens - www.reptilegardens.com

The Journey Museum, 222 New York Street, Rapid City - www.journeymuseum.org

Prairie Edge, 6th & Main, In Historic Downtown, Rapid City - www.prairieedge.com

Alex Johnson Hotel, 523 Sixth St., Rapid City - www.alexjohnson.com

søndag den 3. juni 2007

Wall Drug, South Dakota

I Wyoming så vi det første skilt ”Coffee 5 cent. Wall Drug”. Hvis et skilt betyder lidt ekstra kunder, hvad kunne tyve eller tusinde af skilte verden over ikke betyde?
Mellem Rapid City og Wall var der 60 skilte. Alle med en forskellig tekst og med henvisning til Wall Drug. Men hvad er Wall Drug? Hvad kunne vi forvente? Skilteskoven blev tættere og tættere, jo nærmere vi kom byen Wall.I december 1931 åbnede Hustead Drug (en kombineret håndkøb og købmandsbutik) i Wall på den amerikanske prærie. Wall ligger i South Dakota midt mellem Black Hills og Badlands. To områder som allerede i 1930’erne tog venligt imod turister. Vejene var stadig af grus, men de første kør-selv-ferier var en realitet. De rige amerikanere i øst ville opleve det rigtige Amerika.

Hustead Drug lå på hovedgaden i Wall. 8 meter facadegavl mod gaden x 20 meter var butikken og Hustead-familien af Ted & Dorethy med deres søn Bill boede de første år bagerst i den lille forretning.

Hustead Drug havde en soda-maskine, men 1930’erne var hårde og de godt trehundrede mennesker i Wall og omegn gav ikke et godt forretningsgrundlag. Lige uden for byen løber Highway 14, der forbinder Badlands og Black Hills. Selvom tiderne var hårde var der en del turister som benyttede vejen, så i 1936 kom Husteads op med ideen at servere gratis isvand til turisterne, hvis de blot kunne lokke dem væk fra den støvede landevej og ind til byen. Butikken skiftede navn til Wall Drug og grundstenen til Wall Drug-imperiet var lagt. Det første skilt ”Get a soda...Get a root beer...Turn next corner...Just as near...To Highway 16 & 14...Free Ice Water...Wall Drug” blev sat op ved Highway 14 og inden de kom tilbage til butikken var de først kunder kommet. Med det samme kunne de mærke effekten af skiltet, så hvis et skilt gav lidt ekstra kunder, hvad ville tyve skilte ikke betyde?

I dag er der mere end 200 skilte i Billboard-størrelse og flere tusinde mindre skilte. Alle er håndmalede og de fleste med en unik tekst. Nu ikke kun langs highway 14 og i South Dakota, men i de omkringliggende delstater. Butikken er nu en hel blok (cirka 150 meter mellem to gader) har flere hundrede ansatte. Mange af de lokale har eller har haft deres gang i forretningen, der nu drives af 3. generation Husteads. I højsæsonen er der 100 studerende som hjælper til. Tidligere var det amerikanske college-studerende. Nu er der stadig 100 studerende, men 65 kommer fra andre lande end USA.Wall Drug har alt i kitch, legetøj, plastik, magneter, souvenirer, bøger, klippestykker, moccasiner, bælter, kameraer, film, jagtudstyr, juveler, cowboyhatte og 6.000 par cowboystøvler for at nævne et lille udpluk af det velassorterede udvalg i Wall Drug. Bagved hovedbygningen ligger Back Yard Mall, hvor du kan vaske guld, læse om minedrift, se en 1 til 1 dinosaur og spille i videoarcaden.

Roastbeef, bønner, brun sovs og kartoffelmos er hovedretten i restauranten. Fudge (karamel) og donuts er nogle af deres specialiteter. Der er flere cafeterier og restauranter i bygningen. I Western Art Gallery & Dining Room-restauranten hænger der på væggene mere end 300 originale oliemalerier. De fleste med westernmotiver. I hjørnet, hvor vi indtog vores middag, hang to billeder som Gutzon Borglum har malet af sine ”danske” forældre. Borglum var skulptøren bag præsidenthovederne ved Mount Rushmore.

Vi brugte lidt tid på at kigge os omkring og jeg fik købt de obligatoriske t-shirts til ungerne. Så var det gjort. Wall Drug er et meget specielt sted. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. De, som forstår at skabe opmærksomhed og gøreForretningen går ifølge Rick Hustead stadig godt. Omsætningen er i marts, april og maj steget 10, 10 og 14% i forhold til sidste år. Så de er tilfredse. Alle i den del af South Dakota er tilfredse. Går det godt for Wall Drug, går det godt alle. På en varm sommerdag kommer mere end 20.000 gæster forbi Wall Drug, der så uddeler mere end 5.000 glas gratis isvand.

Fandt sted fredag middag.

Fakta
Wall Drug Store, 510 Main Street, Wall, SD 57790 - www.walldrug.com

Badlands, South Dakota

Jeg var ikke forberedt på The Badlands. Årtusinde med erosion har sat sine tydelige spor. Som noget fra en anden planet eller månen. Tørt, goldt, krateragtigt og med farver som skifter med lyset.
”What I saw gave me an indescribable sense of mysterious elsewhere – a distant architecture, ethereal..., an endless supernatural world more spiritual than earth but created out of it”,
skrev arkitekten Frank Lloyd Wright.
Badlands er et landskab af ekstremer. Varme og tordenstorme om sommeren. Kold og blæsende om vinteren.

“A part of hell with the fires burnt out.”
George Armstrong Custer, describing the South Dakota Bad lands, quoted in John Gunther, Inside U.S.A., 1947.

Mellem Wall og exit 131 ligger to fossiler fra den kolde krig. To affyringsramper, der tilsammen udgør Minuteman National Historic Site. Delta-09 ved exit 116 og Delta-01 ved exit 127. I Badlands-området var der flere underjordiske affyringsramper som tilsammen havde kræfter nok til at ødelægge civilisationen som vi kender den idag.

Vi forlod highway 14 ved exit 131, Cactus Flat. Drejede af mod syd, ind på highway 240 loop som førte os gennem Badlands og tilbage til Wall, hvor vi kom fra.
Vi stoppede ved Door Trail og brugte fem minutter på at skyde nogle billeder af landskabet, der er som taget ud af en månelanding.
“I was not prepared for the Bad Lands. They deserve this name. They are like the work of an evil child. Such a place the Fallen Angels might have built as a spite to Heaven, dry and sharp, desolate and dangerous, and for me filled with foreboding. A sense comes from it that it does not like or welcome humans.”
John Steinbeck, Travels with Charley, 1962.
850.00 besøgende kiggede i 2006 forbi Badlands National Park. Parken, som blev etableret i 1939 som et national monument og i 1978 omdefineret til National Park, er lidt mindre end Lolland og dækker næsten 1.000 km². Halvdelen af parken administreres i samarbejde med Oglala Lakota Nation, Pine Ridge Indian Reservation, det 2. største reservat i USA, hvor også Wounded Knee ligger.

Fandt sted fredag formiddag.

Fakta
Badlands National Park - www.nps.gov/badl